Hjemmelavet Italiensk Pizza

Har du undret dig over, hvordan dit lokale pizzeria får deres pizzaer så gode?
Og hvorfor smager en pizza i Italien altid bedre end den du selv laver..?!?

Her får du opskriften på, hvordan du selv laver en helt perfekt hjemmelavet italiensk pizza!

De rigtige råvarer i din pizza

For at få den helt rigtige italienske pizza, er det naturligvis en forudsætning, at du har det rigtige udgangspunkt, dvs de samme råvarer, som dit pizzeria bruger.

Derudover er selve fyldet på en italiensk pizza sjældent det samme, som en almindelig dansker lægger på den hjemmebagte familiepizza.

Pizzaopskriften du får serveret her, er den traditionelle italienske pizza, som består af en god hjemmelavet tomatsovs, noget lækkert parmaskinke, frisk mozzarella og rucola + eventuelt lidt parmesan på toppen. Dertil kommer naturligvis den lækre bund, som laves af fælgende pizzadej opskrift.

Pizzadej som italienerne laver den

For at få en god start på din pizza, skal du lave denne simple dej (ja – det er nu, at du får den hellige gral serveret!):

  • 1/4 liter vand
  • 1/2 kilo italiensk hvedemel
  • 15 gram gær
  • 2 teskefulde salt
  • 3 spiseskeer olivenolie

Ingredienserne blander du sammen i en skål, hvorefter du går i gang med at ælte dejen godt og grundigt sammen.
Når dejen er æltet færdig, delen du den i 4 lige store dele. Dejbollerne lægges på køl i mindst 4 timer, eller gerne hele natten over.




Tomatsovs på ingen tid

Tomatsovsen laver du selvfølgelig også selv, og den er meget simpel. Du skal bruge:

  • 2 dåser hakkede eller flåede økologiske tomater (uden krydderier)
  • 1 dl olivenolie
  • Friske basilikum blade
  • 1 teskefuld salt

Tomaterne hælder du i en skål. Hæld evt lidt af “vandet” fra, så pizzasovsen ikke bliver for sjappet.
Basilikum bladene river du i mindre stykker (brug mindst 10 blade).
Olie og salt rører du grundigt ind i pizzasovsen.

Pizzaen ‘pyntes’

Du er nu klar til at sætte din pizza sammen, og fyldet er som før nævnt her en traditionel italiensk pizza, dvs:

  • Parmaskinke eller lignende
  • Frisk Mozzarella (IKKE revet ost i pose!!!)
  • Friske rucola blade
  • Parmesan eller Grana Padano
Dejen rækker til 4 små pizzaer, eller eventuelt til 2 store på hver sin bradepande.
Brug rigeligt smør mel når du gør dejen tynd og flader den ud.
Når dejen ligger klar starter du med et lag pizzasovs, og herefter skærer du mozzarellaen i knap 1 cm tykke skiver (se billedet).
Mozzarellaen skal være dryppet grundigt af inden du skærer den ud. Du må IKKE bruge en af de sørgelige ‘pizzaoste’ på pose!

Ovenpå pizzasovs og mozzarella osten lægger du de tynde skiver af parmaskinke. Du kan til nød benytte almindelig skinke, men så forsvinder den italienske charme, så det vil jeg ikke anbefale.




At bage eller ikke at bage pizzafyldet

Om du tilsætter parmaskinke, basilikum og parmesan før eller efter pizzaen har været i ovnen er op til dig, men jeg foretrækker at den først kommer på bagefter.
Rucola skal dog altid først på efter pizzaen har været i ovnen.

Bagetid for din pizza

Pizzaen skal have fuld hammer i ovnen, gerne over 300 grader!
De fleste ovne kan præstere en temperatur på godt 250 grader, og det skal den mindst være, når du sætter pizzaen i ovnen. Men helst over 300 grader.
Når ovnen yder sit maksimale (sikkert 270-280 grader), så sætter du pizzaen ind i ovnen, og venter ca 7 minutter.
Det vil variere fra ovn til ovn, men du kommer sjældent over 10 minutter før pizzaen er klar.
Når pizzaen kommer ud af ovnen gør du den færdig ved at pynte den med de friske rucola og eventuelt basilikum blade.
Dertil vil et par tynde skiver Grana Padano ost eller parmesan på toppen være passende.
Er det at holde den slanke linje ikke et issue for dig, så vil den perfekte afslutning være at hælde et skvælp olivenolie udover hele herligheden.

BON APPETIT!

Udgivet af

Toby

Kontakt mig, hvis du gerne vil være gæsteblogger.

10 tanker om “Hjemmelavet Italiensk Pizza”

  1. Jeg har altid hadet pizza herhjemme. De smager så grimt. Men på rigtige italienske restauranter og i italien elsker jeg dem. Så fandt vi din opskrift og den er bogmærket, for vi elsker den. Jeg bruger din dej, Jamie Olivers tomat sauce og mit fyld er helt tyndt lomo skinke eller helt tyndt italiensk salami. Jeg er ikke vild med mozzeralla, så jeg river frisk parmesan over når pizzaen kommer ud af ovnen. Fantastisk!!!

  2. den er jeg godt nok spændt på. jeg har godt nok ikke 4 timer, så den fik 15 g gær ekstra og må så hæve ude i varmen. men hold da op hvor er det en tør klump at stå og tæve i. nu har den fået pisk i 20 min. så nu må det være nok. vi får se.

  3. Hej
    Skal lave din opskrift til mit bryllup den 16 august. (Natmad)
    Men vil gerne forberede så meget som mulig i god til før.
    Så er det muligt at lave dem helt færdige og så fryse dem ned? Evt smide dem frosne ind i en brænd varm ovn et par min. Du vef ligesom man gøre ved italienske fryse pizzaer?

  4. Hejsa, har du nogen erfaring med om jeg kan bruge denne opskrift til pizza, i min udendørsovn fra Morsø?

    Det her ser vildt lækkert ud, så jeg håber lidt på, at det kan lade sig gøre.

    Tak for et godt indlæg – Ha’ en god weekend

    Vh.
    Helle

  5. Har igennem tiden bagt mange mange pizzaer sammen med børnene. Og vi er blevet meget kræsne. Italiensk pizza er vores foretrukne…. Og denne her opskrift er ikke mindre end verdens bedste bud på italienernes hemmelighed bag den perfekte pizzabund. (Vi har enkelt fyld; tomatsovs godt krydret, ost herpå og øverst skinke (det er vores favorit)).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *